Lukket for ansøgere - Produktivitets- og kvalitetsmedarbejder i vækstvirksomhed

Kunne du tænke dig en central rolle, hvor du har fingrene nede i maskineriet og er med til at optimere en højteknologisk maskinfabrik? Du vil være tæt på produktionen og arbejde med såvel procesoptimering, automatisering og digitalisering.

 
 
 

Gør det nemmere og gør os bedre

Omdrejningspunktet for din rolle er klar: Du gør os bedre. Mest af alt ved at gøre tingene lettere for din kollegaer - lettere at forstå, lettere at samarbejde og lettere at arbejde effektivt og levere den rette kvalitet. Værktøjerne i din værktøjskasse er automatisering, digitalisering eller procesoptimering.  

Du vil arbejde tæt med KTs ledergruppe og der er kort vej fra ide til handling. Din leder er øverst ansvarlig for kvalitet og produktivitet samt for vores komponentfremstilling. Du vil dog arbejde på tværs af hele firmaet (pladebearbejdning, kleinsmedje, spåntagning, planlægning og administration). Med afsæt i analyser af virksomhedens nuværende performance, udvælger vi sammen hvilke projekter, der skal arbejdes med, og du designer løsninger og implementerer dem sammen med de berørte afdelinger og medarbejdere.

Dine opgaver og ansvarsområder er

  • Anvende LEAN og tilsvarende metoder til at indrette værkstedet smartere og reducere spildtid – fx ved at visualisere arbejdsgange, når du sætter skilte, labels og tavler op

  • Forbedre vores anvendelse af IT, herunder vores brug af vores ERP/MRP, Sharepoint, Office-pakken og CNC-software samt integration af eksempelvis CNC og ERP

  • Implementere og vedligeholde ISO certificeringer

  • Måle, analysere og rapportere på produktivitet, leveringssikkerhed og kvalitet

  • Registrering af interne og eksterne fejl og opfølgning på årsager om implementering af forebyggende handlinger

  • Følge op på underleverandører angående kvalitet  

Der er mulighed for at indgå i produktionen og lære maskiner, robot- og CNC-styringer at kende så du får førstehåndsviden om eventuelle muligheder og problemstilling. Du vil også få træning i bl.a. vores ERP og de relevante CAD/CAM-systemer, så du ved hvordan CNC-programmering og produktionsforberedelse foregår.  

Din profil  

Vi søger en profil der brænder for produktion og ønsker et job, hvor man er helt tæt på produktionen med kort vej fra ide til implementering. Du er meget teknisk interesseret og har også viden om procesoptimering, Lean og kvalitetsstyring. Du har måske ikke så lang erhvervserfaring, men du har en relevant uddannelse og har godt styr på IT og kan udføre lettere programmering.

Der er flere indgange til jobbet. Det vigtigste for os er, at du har lyst til og kan tage fat – og søsætte optimeringstiltag, som gør os hurtigere, mere kvalitetsfokuserede og som skaber et bedre arbejdsmiljø for alle. Du lytter og formulerer ændringerne på en god måde, som alle forstår.

Herudover kan du gerne spejle dig i følgende punkter:

  • Uddannelse indenfor teknik, mekanik eller produktion fx diplomingeniør, civilingeniør, akademiuddannelse eller produktionsteknolog – evt. med en håndværksmæssig erfaring

  • Blik for processer – du interesserer dig for procesoptimering og har viden om fx Lean og ISO 9001

  • Gode IT-kompetencer

  • Generelt forståelse for programmering

  • Office 365 pakken især Excel/sharepoint

  • CAD/CAM kendskab er en fordel fx Solidworks

  • Du har lyst til at se dine ideer fungerer i praksis og tager ansvar for at ændringer bliver en realitet og et positiv bidrag i produktionen

  • Du kommunikerer klart og er en god kollega

  • Du taler og skriver dansk samt engelsk. 

Interesseret?

Kontakt Alex Johansen på mail aj@ktstaal.dk eller tlf. 51338323 for at høre yderligere om stillingen.

Ansøgningen skal sende til aj@ktstaal.dk.  

Vi tager løbende ind til samtale og fjerner annoncen, når vi har den rette kandidat. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

OM KT Stålindustri

KT Stålindustri er totalleverandør af tekniske stålleverancer – fra smedearbejde og tyndpladebearbejdning til spåntagende bearbejdning i en højteknologisk produktion med systematisk styring. Vi har en bred maskinpark og specialister inden for alle discipliner af metalbearbejdning og elsker opgaver, som går på tværs af vores fabriks specialistområder. På vores hovedkontor i Slangerup er vi 54 ansatte. Læs mere om os her

 
 
Tobias Thomsen