KT Stålindustri søger rustfri smed / klejnsmed
Dine arbejdsopgaver
De primære arbejdsopgaver vil bestå i en stor variation af smedeopgaver indenfor tyndplade: TIG svejs, MIG/MAG svejs, slib mv. Du vil arbejde med rustfrit stål, men der vil også komme opgaver i jern og evt. aluminium. Det forventes du kan arbejde selvstændigt men er en del af et fagligt stærkt team, der altid er klar til at hjælpe, give et godt råd eller undervise i brug af vores maskiner.
Du har til opgave at tage aktiv del i virksomhedens kvalitetsprocedure
Du skal medvirke til orden og system på vores fælles arbejdsplads, så vi arbejder effektivt og sikkert
Din profil
Du er uddannet rustfri smed evt. klejnsmed
Du har stort kendskab og rutine i TIG svejs og slib i rustfri stål
Du er stærk i tegnings- og kvalitetsforståelse
Du kan arbejde selvstændigt, men spørger om hjælp, når du er i tvivl
Du er bevidst om, hvordan du tilrettelægger opgaven effektivt og sikrer den rigtige kvalitet
Du er en god kollega: Du giver feedback på en venlig måde, du har et godt humør og behandler alle dine kollegaer respektfuldt uanset deres stilling og baggrund
Du er indstillet på at gøre en ekstra indsats, når vores kunder har behov for det
KT Stålindustri er medlem af DI og dine ansættelsesvilkår vil følge industriens overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter kvalifikationer.
Kontakt Alex Johansen på mail aj@ktstaal.dk eller ring for yderligere om stillingen på tlf. 51338323.
Vi tager løbende ind til samtale og fjerner annoncen, når vi har den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om KT Stålindustri
KT Stålindustri er en højteknologisk maskinfabrik med en stor kundeportefølje indenfor industri, energi og byggeri. KT Stålindustri favner både tyndpladebearbejdning, smedearbejde og maskinbearbejdning og tilbyder vores kunder totalleverancer af komplekse produkter og projekter. Hos KT satser vi på højteknologisk fleksibel produktion, så vi kan tilbyde vores kunder de lavest mulige priser og højeste kvalitet fra enkeltstyk produktioner op til mellemstore serier.
Del med dit netværk: