Kvalitetsbevidst bukkeoperatør søges (Stilling er besat)

Vi er i vækst, og derfor søger vi en dygtig bukkeoperatør, som sætter en ære i at levere kvalitet til kunder og kollegaer. Vi anser bukkeafdelingen for en meget vigtig brik i vores produktion og derfor er vi også villige til at betale en god løn for en medarbejder, som har eller kan tilegne sig de rigtige kvalifikationer.

2005-11-16 11-58-38 IMG_1293.JPG

 

DINE ARBEJDSOPGAVER

  • Opstillinger og programmer til CNC-styrede bukkemaskiner
  • Udføre bukkeopgaver af mange forskellige typer; enkeltstyk, små og mellemstore serier
  • Udføre relevante kvalitetskontroller i forbindelse med bukkeopgaverne
  • Tæt dialog med produktionsteknikere om optimeringer eller uklarheder om emnerne og tegningsmaterialer
  • Der kan blive mulighed for oplæring på CNC fiber laserskæring

DIN PROFIL

  • Du er uddannet klejnsmed eller tilsvarende og har erfaring som bukkeoperatør
  • Du er stærk i tegningsforståelse samt udfoldning
  • Du kan arbejde selvstændigt og er bevidst om, hvordan du tilrettelægger opgaven effektivt og sikrer den rigtige kvalitet
  • Du kan lide at bliver mødt af mange forskellige opgaver
  • Du er en god kollega: Du giver feedback på en venlig måde, du har et godt humør og behandler alle dine kollegaer respektfuldt uanset deres stilling og baggrund
  • Du er stabil og indstillet på at gøre en ekstra indsats, når vores kunder har behov for det

Skriv gerne i din ansøgning, hvis du har interesse i at arbejde permanent eller i perioder på aftenskift eller 12 timers skift torsdag, fredag, lørdag. Det vil blive anset som en fordel.

Vi forventer, at den nødvendige oplæring kan gennemføres på en normal arbejdsuge.

KT Stålindustri er medlem af DI og dine ansættelsesvilkår vil følge industriens overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter kvalifikationer.

Kontakt Kennet Valentiner på mail kv@ktstaal.dk eller ring for yderligere om stillingen på tlf 24609254. 

Vi tager løbende ind til samtale og fjerner annoncen, når vi har den rette kandidat. 

Vi glæder os til at høre fra dig

OM KT STÅLINDUSTRI

KT Stålindustri er en højteknologisk maskinfabrik med en stor kundeportefølje indenfor industri, energi og byggeri. KT Stålindustri favner både tyndpladebearbejdning, smedearbejde og CNC-drej og fræs. Vi tilbyder vores kunder totalleverancer af komplekse produkter og projekter. Hos KT satser vi på højteknologisk fleksibel produktion, så vi kan tilbyde vores kunder de lavest mulige priser og den højeste kvalitet fra enkeltstyk produktioner op til mellemstore serier. 

 
Tobias Thomsen