Vi søger en produktionstekniker og teknisk tegner med erfaring indenfor tyndplade

I KT Stålindustri fremstiller vi komponenter i metal for en bred kundeportefølje. Vi søger en IT-stærk og systematisk produktionstekniker / PTA-medarbejder, som kan rådgive vores kunder om fremstilling af tyndpladeemner, dokumentere kundernes krav entydigt i tegninger og tekst og tilrettelægge en effektiv fremstilling af deres produkter. Vi håber du er interesseret. Læs mere nedenfor.

pladeemne-solidworks.png
 

Du bliver en del af et hyggeligt og fagligt stærkt team. Virksomheden er ikke større end vi alle kender hinanden og beslutningsgangene er korte.

Bemærk stilling kan tilpasses din erfaring, og gode kollegaer og digitale værktøjer vil hjælpe dig komme godt ombord i jobbet. Derfor må du gerne søge stillingen både hvis du kan mere eller mindre end beskrevet nedenfor.

DINE ARBEJDSOPGAVER

  • Lave programmer til vores fiberlaserskærer
  • Foretage udfoldninger af 3D-modeller i Solid Works, så de passer til vores bukkemaskiner
  • Udarbejdelse af ruter og arbejdsinstrukser for fremstilling af pladeemner i metal
  • Kvalitetssikring af kundernes produktionstegninger og dialog med kunden
  • Estimering af tidsforbrug og beregning af priser for pladeemner
  • Tegning af konstruktioner i Solidworks og dialog med kunden om krav, overfladebehandlinger mv.
  • Være i dialog med folk i produktionen og kvalitetssikre de produkter du har det tekniske ansvar for

DIN PROFIL

  • Din vigtigste viden er din erfaring med pladebearbejdning i metal, herunder bukning og smedearbejde
  • Du er erfaren i brug af SolidWorks
  • Du har viden om forskellige metaller og legeringers egenskaber og kendskab til forskellige overfladebehandlinger og deres egenskaber
  • Du kan arbejde selvstændigt og systematisk så opgaver bliver prioritet og ikke bliver glemt
  • Du er begejstret for ny teknologi, hvad enten det er produktionsmaskiner, CAD/CAM software eller digitale løsninger til effektivisering af produktionen
  • Du er en god kollega: Du giver feedback på en venlig måde, du har et godt humør og behandler alle dine kollegaer respektfuldt uanset deres stilling og baggrund
  • Du er indstillet på at gøre en ekstra indsats, når vores kunder har behov for det

 Løn og vilkår vil blive fastsat efter erfaring og kvalifikationer.

Kontakt Tobias Vinding Thomsen på mail tvt@ktstaal.dk eller ring for yderligere om stillingen på telefon 51847064. 

Vi tager løbende ind til samtale og fjerner annoncen, når vi har den rette kandidat. Send gerne din ansøgning inden 15. september.

Vi glæder os til at høre fra dig.

OM KT STÅLINDUSTRI

KT Stålindustri er en højteknologisk maskinfabrik med en stor kundeportefølje indenfor industri, energi og byggeri. KT Stålindustri favner både tyndpladebearbejdning, smedearbejde og CNC-drej og fræs. Vi tilbyder vores kunder totalleverancer af komplekse produkter og projekter. Hos KT satser vi på højteknologisk fleksibel produktion, så vi kan tilbyde vores kunder de lavest mulige priser og højeste kvalitet fra enkeltstyk produktioner op til mellemstore serier. 

Læs mere om vores tyndpladeafdeling

 
Tobias Thomsen