NYT! Vi søger 2 erfarne maskinarbejdere til CNC-styret maskinpark

Vi er kendt som totalleverandør og har en omfattende CNC-styret maskinpark. Vi oplever stigende efterspørgsel og derfor søger vi både en maskinarbejder til vores store bedfræser og til vores mindre CNC-maskiner.

spaantagning-job.jpg
 

Hos KT Stålindustri har vi et bredt miks af opgaver fra enkeltstyk fremstilling til store serier. Vi tilbyder et travlt og spændende arbejdsmiljø med dygtige kollegaer. Dine opgaver vil blive alsidige og stille krav til din håndværksmæssige kunnen og erfaring.

Arbejdsopgaver

  • Opstilling og betjening af flere forskellige CNC-fræsere bl.a. stor CNC bedfræser
  • Tilpasse programmer på styringen på maskinen
  • Foretage kontrolmålinger og andre kvalitetssikringsopgaver, som led i virksomhedens kvalitetsprocedurer
  • Foretage løbende vedligeholdelse af maskinerne
  • Holde høj grad af orden og system på vores fælles arbejdsplads
  • Hjælpe til at udvikle, hvordan vi øger kvaliteten, produktiviteten og samarbejdet på arbejdspladsen

Profil

  • Du er uddannet maskinarbejder eller tilsvarende
  • Du har erfaring med opstilling og betjening af CNC bearbejdningsmaskiner
  • Du har en god tegningsforståelse

  • Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
  • Du arbejder struktureret og holder system i dit arbejde
  • Du er en god kollega: Du giver feedback på en venlig måde, du har et godt humør og behandler alle dine kollegaer respektfuldt uanset deres stilling og baggrund
  • Du er stabil og indstillet på at gøre en ekstra indsats, når vores kunder har behov for det

 

Du vil blive en del af et fagligt stærkt team på små 10 mand, som er i en meget positiv udvikling og har høj grad af selvbestemmelse. Du vil få et alsidigt og spændende job og gode kollegaer.

Løn efter kvalifikationer. KT Stålindustri er medlem af DI og dine vilkår vil følge Industriens overenskomst.

Ansøgningsfrist 10. juli 2018

For yderligere information kontakt Adm. direktør Flemming Thomsen på ft@ktstaal.dk.

Ansøgningen sendes til ft@ktstaal.dk. Skriv venligst "Ansøgning: Maskinarbejder" og dit navn i titlen på din e-mail.

OM KT STÅLINDUSTRI

KT Stålindustri er en moderne maskinfabrik med en stor kundeportefølje indenfor industri, energi og medico. KT Stålindustri favner både tyndpladebearbejdning, smedearbejde og maskinbearbejdning og tilbyder vores kunder totalleverancer af komplekse produkter og projekter. Hos KT satser vi på højteknologisk fleksibel produktion, så vi kan tilbyde vores kunder de lavest mulige priser og højeste kvalitet fra enkeltstyk produktioner op til mellemstore serier.

 
Tobias Thomsen