Vi søger rustfri smede
Vi er på udkig efter rustfri smede til vores moderne fabrik i Nordsjælland. Vi tilbyder varieret arbejde og attraktive vilkår under industriens overenskomst.
Dine arbejdsopgaver
Hos KT Stålindustri får du en varieret hverdag med mange spændende smedeopgaver.
Vi arbejder med alt fra komponenter, stativer, skabe og inddækninger til løsninger inden for medico-, maritim-, maskin- og elektronikindustrien.
Vi søger flere dygtige smede – med erfaring i rustfrie legeringer, og det er en fordel, hvis du har erfaring som arbejdende teamleder.
Du vil blive en vigtig del af vores produktion og bidrage aktivt til at sikre den høje kvalitet, vi er kendt for.
En vigtig del af dit arbejde er også at hjælpe med at holde orden og struktur på vores fælles arbejdsplads – så vi sammen sikrer et effektivt og sikkert arbejdsmiljø.
Din profil
Du er uddannet rustfri smed – eller har mange års erfaring inden for faget
Du har god tegningsforståelse og et skarpt blik for kvalitet
Du planlægger dit arbejde effektivt og leverer et resultat, du kan stå inde for
Du er en positiv og respektfuld kollega, som bidrager til det gode samarbejde
Du giver og modtager feedback på en konstruktiv måde og trives i et fagligt miljø
Hos KT Stålindustri bliver du en del af en solid virksomhed med et stærkt sammenhold og fokus på kvalitet og udvikling.
Vi er medlem af DI, og dine ansættelsesvilkår følger industriens overenskomst.
Lønnen fastsættes efter kvalifikationer.
Kontakt Rune Hestbech
Mail: rk@ktstaal.dk
Mobil: +45 2115 9950
Vi tager løbende ind til samtale og fjerner annoncen, når vi har den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om KT Stålindustri
KT Stålindustri er en højteknologisk maskinfabrik med en stor kundeportefølje indenfor industri, energi og byggeri. KT Stålindustri favner både tyndpladebearbejdning, smedearbejde og maskinbearbejdning og tilbyder vores kunder totalleverancer af komplekse produkter og projekter. Hos KT satser vi på højteknologisk fleksibel produktion, så vi kan tilbyde vores kunder de lavest mulige priser og højeste kvalitet fra enkeltstyk produktioner op til mellemstore serier.
Del med dit netværk: