Ny multitasking-maskine giver mere kapacitet og mindre opstillingstid

En ny 14 tons multitasking-maskine fra Mazak er netop ankommet til KT Stålindustri – og den er meget snart klar til produktion. Det betyder, at I som kunde kan få produceret hurtigere og billigere produkter af højere kompleksitet.

 Fordele for jer som kunde

  • Mere kapacitet = større fleksibilitet – Opgaver kan tages ind med kortere varsel

  • Færre opstillinger = lavere omkostninger – Vi bruger mindre tid, og det mærkes på prisen

  • Højere præcision = bedre løsninger – Komplekse opgaver med 1/100-millimeterpræcision

  • Fremtidssikret produktion – Moderne og håndplukkede maskiner, som giver forenkling, driftsstabilitet og produktivitet

Fremtid i sigte – med robot på vej

Efter sommerferien udvides produktionen med en robotcelle, som arbejder sammen med den nye maskine. Det giver mulighed for ubemandet drift efter normal arbejdstid og frigør operatøren til at overvåge flere maskiner eller påbegynde forberedelse af næste opgave mens maskinen arbejder.

Robotcelle som den kommer til at se ud, når den er installeret august 2025

Vi jagter ikke døgndrift på maskinen – vi jagter ubemandet drift. Det er formålet med robotten – vi leder hele tiden efter, hvor vi kan forbedre vores produktivitet pr. medarbejder
— CEO, Tobias Vinding Thomsen

Stor investering - fordi det betaler sig!

Maskinen er en Mazak Integrex i-250HS. Det er den avancerede model i Mazaks multitasking program: Simultan 5-akset, stor fræsespindel, sub-spindel og godt med ekstraudstyr. Hos KT Stålindustri går vi ikke på kompromis, når vi investerer. Vi vil hellere spare lidt op, så vi kan købe den maskine vi helst vil have – og maskinen her, lever op til mange af de krav, vi stiller:

  • En maskine med masser af power (24kW fræsespindel)

  • Hurtig at programmere og at stille op

  • Reducering i antallet af opstillinger. Mazak kalder det “done-in-one“

  • En langsigtet investering, der holder.

KT Stålindustri investerer med en lang investeringshorisont på 10 år. Det er sjovere at gøre det sådan – for det betyder, at regnestykket ofte går op, selvom vi vælger en dyrere og mere avanceret maskine som denne.

Selv små produktivitetsforbedringer øger investeringsbudgettet væsentligt, og samtidigt åbner det døre for nye produkter vi slet ikke var i stand til at producere før
— CEO, KT Stålindustri, Tobias Vinding Thomsen


Unik maskine 

Det er unikt for denne type maskine, at den kan færdiggøre et emne i én opstilling. Den kan udføre avancerede fræse- og drejeoperationer, så den bearbejder emner på alle flader i samme arbejdsgang. At den så tilmed kan fræse i 5-akser*(se faktaboks) og lave de mest komplekse geometrier man kan forestille sig med fantastik høj præcision, det gør bare den samlede værdi endnu højere.

Maskinen er fra den japanske producent: Mazak – en af verdens mest anerkendte producenter af multitasking-maskiner og CNC-udstyr. Kendt for kompromisløs kvalitet, høj præcision og driftssikkerhed, der holder i årevis.


FAKTA - Den grundlæggende teknik

Maskinen – et dreje-fræsecenter med 5-akset bearbejdning – kombinerer flere processer i én arbejdsgang. Det betyder, at vi kan færdiggøre et emne i én opspænding, uden at det skal flyttes mellem forskellige maskiner.

En traditionel CNC-maskine arbejder typisk i 3 akser:

  • X (vandret)

  • Y (dybde)

  • Z (lodret)

Ved 5-akset bearbejdning på en multitasking-maskine tilføjes to rotationsakser:

  • B-akse: rotation omkring Y-aksen

  • C-akse: rotation omkring Z-aksen

Det betyder, at værktøjet (eller emnet) kan vippes og drejes, så man kan:

  • Bearbejde skrå eller kurvede overflader

  • Undgå at vende emnet manuelt

  • Få hele emnet færdigt i én opspænding

Funktioner:

  • 5-akset bearbejdning for maksimal præcision og fleksibilitet

  • Automatisk værktøjsskifte og avanceret CNC-styring

  • Klarer både prototyper og små serier

  • Minimerer behov for manuel håndtering og opstillinger

Send din tegning allerede i dag

Maskinen er i drift – og vi har plads i produktionen. Vil du høre mere? Så ræk ud – vi er klar til at løfte din næste opgave.

Kontakt:

Armin Orlic
Chef for Spåntagende bearbejdning
T: +45 51 84 48 75
E: ao@ktstaal.dk

Tobias Vinding Thomsen
Adm. direktør / Medejer
T: +45 51 84 70 64
E: tvt@ktstaal.dk

 
Tobias Thomsen