3 yderligere grunde til at overveje aluminium til dine produkter

Aluminium har mange gode egenskaber, som alle er velkendte; lav vægt, høj styrke, korrosionsbestandig, effektivt at genbruge og eksklusive finish. Vi giver her 4 yderligere grunde til, at du bør genoverveje om aluminium er det rigtige materiale til dine produkter.

Enkeltstyk produktion fræst i aluminiumBranche: Elektronik

Enkeltstyk produktion fræst i aluminium
Branche: Elektronik

1) Aluminium er billigt at dreje og fræse

Aluminium er et relativt blødt metal. Det betyder, at man kan fræse og dreje med meget stor hastighed og dermed bliver præcisionsbearbejdning konkurrencedygtig i sammenligning med andre fremstillingstekniker selv for store serier. 

Fordelene bliver ikke nødvendigvis synlige, hvis man ser isoleret på den enkelte komponent. Man skal se på totalomkostningen ved det færdige produkt. I forhold til andre produktionsmetoder giver CNC bearbejdning mulighed for, at man kan reducere antallet af dele, forberede en effektiv montage og har en højere ensartethed og mindre fejlprocent ved høje krav til tolerancer.

Apple har forstået at udnytte fordelene ved fræsning i aluminium. De har siden 2009 fremstillet deres kabinetter til bærbare computere ud af et stykke aluminium. Unibody kabinettet, som de kalder det, reducerer antallet af dele markant, hvilket både gav bedre styrke, lavere vægt og måske mest væsentligt reducerede muligheden for fejl.

Ved fremstilling af prototyper, kan CNC-fræsning i aluminium ofte være konkurrencedygtigt med 3D print og giver selvfølgeligt et produkt af en helt anden kvalitet. 3D print er en meget langsommelig proces, og som det fremgår af en artikel i Ingeniøren overvurderes det ofte, hvor let og billigt det er at 3D-printe.

Apple Promotional Video About Unibody Engineering

Apples præsentation af unibody-kabinettet, som er bearbejdet frem af ét enkelt stykke aluminium. Vi deler fuldt ud Apples begejstring for denne fremstillingsmetode.

2) Fiber laserskæring har muliggjort laserskæring af aluminium i alle legeringer 

Laserskæring er en meget effektiv teknologi til pladebearbejdning. Men hidtil har mange aluminiumslegeringer og andre metaler med høj reflektion som fx kobber og messing været en udfordring at laserskære. Refleksionen risikerer ganske enkelt at ødelægge laserskæren ved brug af en traditionel CO2-laser. Fiberlaserskæring har ikke det samme problem og tillader derfor, at man kan laserskære alle disse materialer og alle aluminiumslegeringer.

Skal man skære i tykkere aluminiumsplader (8 - 40 mm) er vandskæring en god mulighed.

3) Råvareprisen på aluminium er tæt på halveret over de sidste 5 år 

Ser man på det relative fald er stål faldet mere i pris end aluminium, men ser man på faldet i hele kroner er aluminium faldet mere og derfor er den faktiske meromkosning ved at skifte fra stål til aluminium blevet mindre.

Siden 2014 er prisen på aluminium faldet med ca. 1/3 og over sidste 5 år er prisen tæt på halveret.  Råvareprisen på aluminium er på 5 år faldet ca. $850 pr. ton og prisen ligger nu omkring $1.550 pr. ton. Dette fald er betydeligt større end det tilsvarende fald i prisen på stål(ca. $510 pr. ton), selvom også stålet er faldet til et historisk lavt niveau.

Råvarepriser på London Metal Exchange

4 Svejsning i aluminium - no problem

Vi støder fra tid til anden på kunder, som er bekymrede omkring svejseopgaver i aluminium og medgivet; svejsning i aluminium er en særlig disciplin og kan være udfordrende især i tynde materialer. Men det findes der løsninger på. Med en uddannet og erfaren alu-svejser og de rette svejseværker kan det sagtens lade sig gøre. Det er muligt både at TIG og MIG-svejse i aluminium og få et rigtig flot resultat, hvis blot man ved, hvordan man skal gribe opgaven an. 


Er du interesseret i fremstilling i aluminium?

KT Stålindustri A/S tilbyder specialistkompetencer indenfor fremstilling i aluminium hvad enten vi taler spåntagende bearbejdning, pladebearbejdning eller svejs. Giv os et ring eller send din dokumentation, så skal vi hjælpe dig med hurtigt at få klarhed om muligheder og priser.

Kontakt

Tobias Vinding Thomsen
Chef for Forretningsudvikling og Teknologi
T: +45 51 84 70 64
E: tvt@ktstaal.dk

 

Del artiklen med dit netværk

 
Tobias Thomsen